|
Rhodos
|
|
RhodosØen Rhodos ligger ca. 500 kilometer fra den græske havneby Piræus og er den største græske ø med et areal på 1400 km². Denne klassiske ferieø giver dig det bedste af Grækenland. Fra grønne bjerge og fantastiske strande til shopping, lækker tzatziki og natteliv med udsigt mod solnedgangen. Øen er meget bjergrig og det højeste punkt er på 1215 meter over havets overflade. Den gamle bydel er nærmest uberørt af de seneste 400 års udvikling og indeholder mange monumenter fra de forskellige historiske perioder. Det er en levende by med ca. 6.000 indbyggere, som bor i samme omgivelser og bygninger, som Johannitterridderne gjorde for næsten 600 år siden. Et af de få levende historiske monumenter i Europa. Bydelen er delt i en nordlig del, Kastellet og en sydlig del, Borgo. Den nordlige bydel domineres af Stormesterens Palads eller Kastellet. Her ligger også ordenens kirker og her lå riddernes beboelser. Hertil kommer, at byen er dejlig grøn og frisk med masser af palmetræer i gaderne. Besøg Mandraki havnen, som er den mest maleriske af byens tre havne. Det første man får øje på i denne lystbådehavn, er de to søjler med bronze hjortene på toppen. Yderst på molen ligger Sct. Nicholasfortet, som var hovedmålet for tyrkernes angreb under de to belejringer og er opført i 1464. Tårnet til fortet er i dag indrettet som fyrtårn og det er muligt at komme helt op i toppen og nyde den dejlige udsigt over havnen. I byen er der gode muligheder for, at nyde det græske køkken f.eks. souvlákia, gyros og fisk med tilhørende dejlig salat med feta ost og et glas af deres kendte vin Retsina . |
|