Prag
|
|
Rejser Prag, turist information, seværdighederFloden Vltava snor sig gennem Prag , man kan krydse floden via utallige broer , hvoraf Karlsbroen overskygger alle de andre broer. Det centrale Prag består af 4 interessante kvarterer. På østsiden af Vltava finder du den gamle og den nye by (Stare Mesto og Nove Mesto) , på vestsiden af floden ligger Mala Strana og Hradcany ( Lille side og borgområdet ).
Seværdigheder i PragSeværdigheder i Prag som turistkontoret fremhæver som de mest interessante. Hustegn , når du går gennem den gamle by skal du huske at kigge op. Hustegn brugtes tidligere i Prag i stedet for gadenavne. De ældste hustegn stammer helt tilbage fra slutningen af 1300 tallet. I 1500 tallet var hustegnene blevet så populære at der var hustegn på næsten alle huse i Prag. Den dag i dag kender de fleste af Prags indbyggere mange af hustegnene og man kan sagtens komme ud for at de ikke kender adressen , men kender hustegnet. Mange af hustegnene er små kunstværker , så gå ikke glip af dem. Korsriddernes kloster efter krigen blev klosteret indrettet til kontorer og munkeordenen var næsten uddød. I 1990 var der 5 munke tilbage og de reetablerede sig i klostret vor der i dag bl.a. er en spændende kunstudstilling. Klementinum er Prags næststørste bygningskompleks og indeholder 5 gårde og 2 kirker. Oprindeligt opført som dominikaner kloster , siden var det jesuitter kloster , for at komme til at høre under Prags universitet til i dag at ende op som statsbibliotek. Betlehem kapellet var i tidernes morgen samlingssted for protestanterne , senere blev bygningen overtaget af jesuitterne , da denne orden opløstes blev kapellet indrettet til boliger. Rådhuspladsen i den gamle by er en af Prags store attraktioner, de flotte huse har kældre i flere etager idet pladsen igennem tiderne er blevet hævet for at undgå oversvømmelser. I rigtig mange af kældrene er der indrettet værtshuse. Pladsen er næsten 9000 m2 stor. Jan Hus statuen er placeret i midten af torvet, omgivet af mange historiske bygninger. Rådhuset er en af Prags bedst besøgte seværdigheder , dog mest på grund af det astronomiske ur der er ved rådhuset. Det astronomiske ur er en af de ting du absolut må se. Arbejdet med det astronomiske ur blev påbegyndt i 1410 og den dag i dag når klokken bliver hel udspiller sig et fantastisk skuespil for tilskuerens øjne når apostlene kommer frem fra lugerne. Urets midterparti viser udover tiden solens og månens passage gennem zodiac. Den nederste del af uret er forbeholdt for visning af dag og måned. Skt Nikolai kirken er opført i barok byggestil i 1735 som erstatning for en tidligere kirke der lå på stedet. Kirken er let genkendelig med den cremede hvide facade der står i stærk kontrast til de øvrige bygninger. I dag bruges kirken af husitter menigheden ligesom der ofte afholdes koncerter i kirken. Tyn kirken er oprindeligt opført i gotik i 1385. Tyn kirken er også kirken hvor Tycho Brahe ligger begravet til højre for alteret , du kan formegentligt let finde hans grav der som regel har et Dannebrog stående eller er pyntet med rød-hvide blomster. Obecni dum , folkets hus hvorfra Tjekkoslovakiet blev udråbt til selvstændig stat i 1918 er et fantastisk eksempel på den arkitektoniske stil der hedder jugendstil. Krudttårnet var en af 13 indgange til den gamle by, i dag står tårnet alene ved siden af Folkets Hus. Tårnet kan dateres tilbage til 1200 tallet mens det nuværende gotiske ydre blev konstrueret ca 200 år senere. Karlsbroen er et paradoks , først og fremmest er det vel nok Prags vigtigste attraktion. Det er også stedet hvor ALLE kommer , er man ikke til turister i store skarer bør man holde sig fra Karlsbroen. Den smukke gamle bro er omdannet til en af verdens værste turistfælder med hvad dertil hører af lommetyve , plattenslagere , gadehandlere samt gadekunstnere af stærkt svingende kvalitet. På den anden side kan man ikke have besøgt Prag uden at besøge Karlsbroen , det svarer næsten til at undlade at give sin guldfisk en vandcykel i dåbsgave. Prags store historiske borgområde ligger hævet over byen og indgyder den respekt et borgområde skulle gøre det i historiske tider. Borgen blev grundlagt så tidligt som i 800 tallet af prins Borivoj I. Selvfølgelig er borgen blevet ombygget adskillige gange siden. Den der byggede mest om var også den der har bygget mest i Prag , nemlig Karl 4. Det var Karl 4 der påbegyndte byggeriet af Skt. Veits domkirken. Borgen har altid været magtens centrum i Prag , selv da man i 1400 og 1500 tallet flyttede hoffet til det slot der engang lå i Prags Stare Mesto. Man kan passende starte sit besøg på borgområdet hvor garden trækker op hver dag kl. 12.00 , kom i god tid hvis du vil have en god plads , under musiceren og trompeteren udspiller der sig en ganske flot cirkus forestilling foran dig. Det første du møder når du går ind til selve slotskomplekset er to monumentale statuer af kæmpende titaner. Slotskomplekset består af et palads, tre kirker, et kloster og flotte haveanlæg. Borggalleriet er indrettet i de gamle stalde , Rudolf 2 havde en af Europas største kunstsamlinger der efter hans død stille og roligt forsvandt. Rideskolen er i dag indrettet til lokaler med skiftende kunstudstillinger. Det royale palads hvor de forskellige herskere gennem 800 år hver har sat deres præg på bygningerne. Katedralen er næsten 100 meter høj og når man står foran den virker den endnu større. Skt. Georg's Basilika blev grundlagt i 974 som et benediktinerkloster. Den simple men fantastisk smukke basilika har gennemgået mange ændringer men dens nuværende ydre er som det originale middelalderudseende , efter at den er blevet ombygget fra et barokt udseende. Den gyldne gade er en lille gade, tæt på Prags slot, der er berømt for dens miniature huse som først blev beboet af håndværkere og senere af Rudolf 2's vagter. Senere blev husene beboet af andre og for Franz Kafka fans kan det lige nævnes at han i 1916 boede et kort stykke tid i nr. 22. Daliborkatårnet ligger for enden af den gyldne gade og her skulle efter sagnene den gæve ridder Daliborka have siddet fængslet og ventet på hans henrettelse , han forsvarede bønderne over for kong Vladislav 2. Den kongelige have ligger lige uden for borgområdet og når man er blevet træt af turister kan man smutte ind i haven og nyde lidt fred og ro samtidig med at man beundrer den gamle overdekorerede boldspil hal. Sommerslottet er Tycho Brahes gamle arbejdsplads. Loreta klosteret er opført i 1631 og indgangen til klosteret er et stengelænder der er udsmykket med en masse små stenengle ( flot flot ). Når du kommer ind i klosterkomplekset vil du se at komplekset er opbygget omkring en kopi af Santa Casa kapellet i italienske Loreta. Kampa området her er fantastisk hyggeligt med husene der ligger helt ned til en lille kanal , området kaldes Prags Venedig. Torvet i området hedder Na Kampe og det er et hyggeligt og stemningsfyldt sted. Malostranska namesti er det gamle rådhustorv på lille siden , rundt omkring pladsen ligger mange små ølstuer og cafeer gemt i buegangene. Jesuitterkollegiet er det gamle kolegium der ligger på Malostanska namesti. Skt Nikolai kirken , opførelsen af denne kirke blev påbegyndt i 1673 og det er den mest dominate bygning på lille siden. Kuplen på Skt Nikolai kirken er 74 meter høj. I kirken kan du se et af europas største kalkmalerier der dækker ca 1500 m2. Maria kirken ligger på lille siden i gaden Karmelitska , her finder du Prags største helligdom , Prags jesusbarn eller Il Bambino di Praga. Den store helligdom er en lille voksdukke der blot måler 47 cm. Wallenstein haven er en af Malo Stranas bedst kendte parker ( der findes mange gemt bag bygningerne i Mala Strana ) . Parken er anlagt i starten af en kendt adelsmand , Wallenstein. Statuerne i parken er kun kopier af de oprindelige statuer der blev taget som krigsbytte af svenskerne og ført til Stockholm. Rudolfinum er opført i 1885 som koncert og udstillingshus. Den jødiske kirkegård var i brug frem til slutningen af 1700 tallet. Ifølge den jødiske tro må et gravsted ikke sløjfes. På kirkegården kan du se ca. 12.000 gravsten , mange gravsten er sunket i jorden eller trætavlerne er forsvundet med tiden. Pinkas synagogen er oprindeligt opført i 1479 men er nu et stort mindesmærke for de jøder der mistede livet under 2den verdenskrig. På væggene ser du navnene på de 77297 tjekkiske jøder der mistede livet i tyske koncentrationslejre. Den gamle nye synagoge er Europas ældste synagoge opført i 1270 , her holdes kvinder og mænd stadig skarpt adskilt under gudstjenester. Den høje synagoge er beliggende lige over for den gamle nye synagoge , den høje synagoge er opført i slutningen af 1500 tallet. Maisel synagogen er oprindeligt opført i slutningen af 1500 tallet og ombygget i 1913. Vaclavske Namesti er Prags kendte plads og dens historie kan dateres over 600 år tilbage , oprindeligt var her hestemarked. Pladsen er 750 meter lang og 60 meter bred med plads til over 400.000 mennesker, på pladsen finder du en række interessante bygninger og museer. Statsoperaen også kendt som Smetana teatret åbnedes i 1900. Maria Snezne kirken blev grundlagt af Karl IV i forbindelse med kroningen i 1347 , oprindeligt var det planlagt at kirken skulle have været 100 meter lang men kun koret blev færdigt. Nationalteatret pengene til opførelsen af nationalteatret blev skaffet ved en landsindsamling i midten af 1800 tallet og i 1881 var byggeriet færdigt. Ikke længe efter udbrød der brand på teatret , hurtigt igangsattes en ny indsamling og byggeriet stod færdigt igen blot 2 år senere. Karlspladsen er en mægtig plads og det var her husitterkrigene tog sin begyndelse da en folkemængde stormede rådhuset i Nove Mesto og kastede konsuler og borgere ud til en ophidset folkemængde som hævn for drabet på Jan Hus. Methodios kirken hvor en gruppe modstandsfolk under 2den verdenskrig gemte sig i krypten efter attentatet mod Heydrich. Tyskerne fandt frem til modstandsfolkene idet en af disses kammerater havde overgivet sig og fortalt hvor de gemte sig. Efter lang kamp løb de tør for ammunition og begiv selvmord. I krypten ses stadig skudhuller og granatkratere. Tyskerne tog en frygtelig hævn idet man henrettede biskoppen , præsten og 250 medlemmer af menigheden. Emauz klosteret , var oprindeligt et benediktiner kloster. Klosteret blev lukket i 1940 og i 1945 blev det ødelagt ved bombning. Den mest iøjnefaldende seværdighed på Petrin bjerget er det lille Eiffeltårn opført i 1891 , en kopi i størrelsesforholdet 1:5. Tårnet er 60 meter højt og fra toppen , efter 299 trin , belønnes man med en fantastisk udsigt over Prag og , i klart vejr , store dele af Tjekkiet. På Petrin bjerget finder du også Hungermuren der blev opført i årene 1360 - 1362 på befaling af Karl IV. Spejllabyrinten byggedes samtidig med det lille Eiffeltårn i 1891.
Observatoriet hvor man kan prøve kikkerter og teleskoper ligesom der er en udstilling af gamle astronomiske instrumenter.
Niebozizek er en udsigtsrestaurant der ligger halvvejs oppe ad Petrinbjerget , herfra er der en rigtig flot udsigt ind over Prag.
Strahov klosteret blev oprindeligt opført i 1140 men er siden blevet ombygget flere gange , som klosteret ser ud i dag er som det så ud i slutningen af 1600 tallet. Der er munke på klosteret , men man ser dem sjældent. Kør selv ferie til PragFra Gedser er overfartstiden til Rostock ca 1 time 45 minutter, kommer du fra Sjælland og skal på kør selv ferie med Scandlines Gedser - Rostock færge kan du foretage pladsbestilling og booke færgebillet online her. Fra Rødby er overfartstiden til Puttgarden ca 45 minutter, kommer du fra Sjælland og skal på kør selv ferie med Scandlines Rødby - Puttgarden færge kan du foretage pladsbestilling og booke færgebillet online her. Prag turistinformationDu kan finde yderligere information om Prag på følgende adresser Busrejser til Tjekkiet og PragPrag turistinformation, på engelsk og tyskWikipedia om Prag, på DanskWikipedia om Prag mere omfattende beskrivelse og historie, på Engelsk
|
|
| |||||||||||||||||||||||||